Hyppige klagepunkter

Her har vi samlet de hyppigste klagepunkter over private kontrolafgifter samt søgt at vise, hvordan klagerne tidligere er behandlet ved domstolene (og af Parkeringsklagenævnet i takt med, at praksis bliver fastlagt).

Ved nedenstående emner er der henvist til domstolspraksis med det nummer, hvorved de kan findes i Ugeskrift for Retsvæsen.

Skiltefortolkning

Af Højesterets afgørelse (U.20­14.17­19H) fremgår:

"En person, der har etableret en parkeringsplads på sin private ejendom, vil som led i sin almindelige rådighed over ejendommen kunne bestemme vilkårene for brugen af parkeringspladsen"

"Når en bilist parkerer på et privat område, må den pågældende som udgangspunkt anses for at have accepteret de opstillede restriktioner for parkeringen, hvis disse fremgår af skiltningen på en klar og forståelig måde."

Af Aftaleloven fremgår:

§ 38 b. Opstår der tvivl om forståelsen af en aftale, og har det pågældende aftalevilkår ikke været genstand for individuel forhandling, fortolkes vilkåret på den måde, som er mest gunstig for forbrugeren. Den erhvervsdrivende har bevisbyrden for, at et aftalevilkår har været genstand for individuel forhandling.
Stk. 2. En skriftlig aftale, der tilbydes forbrugeren, skal af den erhvervsdrivende være udarbejdet på en klar og forståelig måde.

Af Østre Landsrets afgørelse (U.20­14.3273Ø) fremgår dog:

"Det er forudsat, at hvis en bestemt fortolkning af vilkåret er nærliggende, må en alternativ fortolkning - selv om den efter ordlyden er mulig - have en vis føje for sig, for at der foreligger en sådan tvivl som nævnt i [Aftalelovens § 38 B]."

Af Vestre Landsrets afgørelse (U.20­17.3101V) fremgår:

"[...] det var muligt at indløse både P-billetter og P-beviser i de automater, som var opstillet på pladsen. Under disse omstændigheder må der stilles skærpede krav til tydelig skiltning af, hvilke områder en p-tilladelse i form af enten et P-bevis eller en P-billet er gyldig i, ligesom det skal være tydeligt, fra hvilke automater de forskellige parkeringstilladelser kan købes."

Faktisk Parkeringstid

Af Østre Landsrets afgørelse (U.2­014.3273Ø) fremgår:

"Landsretten finder, at der er en rimelig sammenhæng mellem på den ene side betydningen af A's overtrædelse af parkeringsvilkåret [om p-skive påbudt] og på den anden side overtrædelsens konsekvenser for ham i form af en parkeringsafgift på 650 kr. [...] Den omstændighed, at bilen ikke holdt parkeret i længere tid end tilladt, kan ikke føre til et andet resultat."

Håndskrevet seddel som p-skive

Af Østre Landsrets aføgrelse (ved U.20­14.3273Ø) fremgår desuden: 

"Placering i bilens forrude af en håndskreven seddel med angivelse af p-skive og ankomsttidspunkt er således en tilsidesættelse af  aftalevilkåret om brug af p-skive."

Flere p-skiver i bilen

Af Højesterets afgørelse (U.20­15.2546H) fremgår:

"Højesteret finder endvidere, at vilkåret om anvendelse af p-skive (»p-skive påbudt«) ikke kan anses for tilsidesat, fordi der er anbragt mere end én p-skive i bilen, eller fordi der er en forskel i tidsangivelsen på de to p-skiver, når forskellen er uden betydning for bedømmelsen af, om 3-timers tidsbegrænsningen er overholdt."

Af Østre Landsrets afgørelse (U.20­16.1763) fremgår:

"indstævnte [har] i sin bil haft to p-skiver, hvoraf den ene, elektroniske, viste, at tidsbegrænsningen var overholdt, mens den anden, manuelle, viste, at tidsbegrænsningen ikke var overholdt. Indstævnte er i sagens natur den, der må bære risikoen for, at der kan være tvivl om dette"

Flere kontrolafgifter for samme parkering

Af Højesterets afgørelse (U.2­014.1719H) fremgår:

"Efter Højesterets opfattelse er det i forbindelse med vilkår om parkering nærliggende at forstå udtrykket »pr. påbegyndt døgn« som sigtende til kalenderdøgn. En anden forståelse, hvorefter der skal være mindst 24 timer mellem hver afgiftspålæggelse, har ikke en sådan føje for sig, at fortolkningsreglen i § 38 b skal anvendes. Aftalen må derfor forstås således, at der kan pålægges en kontrolafgift på 590 kr. i hvert kalenderdøgn, så længe bilen er parkeret."

Af Østre Landsret (U.20­16.1396Ø) fremgår dog:

"Landsretten tiltræder, at der i det foreliggende tilfælde med parkering fra den ene dags aften til den følgende dags morgen ikke er
en rimelig sammenhæng mellem på den ene side omfanget og betydningen af A’s overtrædelse af parkeringsvilkårene og på den
anden side konsekvenserne for ham i form af to pålagte kontrolafgifter."

P-billet placeret med bagsiden op

Af Vestre Landsrets afgørelse (ved U.20­16.1354V) fremgår:

Byrettens begrundelse:

"det var rigtigt af parkeringsvagten at pålægge kontrolafgiften, da det ikke kunne konstateres, at billletten var gyldig, da den var placeret inden for forruden med bagsiden opad, men at sagsøgeren, efter at sagsøgte havde dokumenteret billettens gyldighed, burde have annulleret den pålagte kontrolafgift."

Landsrettens begrundelse:

"Af de grunde, byretten har anført, tiltrædes det, at kontrolgebyret er pålagt med rette.
Kontrolgebyret, der fremgår ved skiltning ved siden af billetautomaten, er et standardmæssigt aftalevilkår, og der er ikke i aftalevilkårene grundlag for at kræve, at kontrolgebyret efterfølgende annulleres."

Af Østre Landsrets afgørelse (utrykt dom i B-10­64-15) fremgår:

"Ved sammenligning af tekstindholdet på de to sider af parkeringsbilletten sammenholdt med, at den parkerende ifølge det skiltede vilkår skal godtgøre ved synlig placering af parkeringsbilletten, at der sker betaling for den konkrete parkering på den omhandlede parkeringsplads, er der således efter landsrettens opfattelse ikke anledning til at være i tvivl om, at den side parkeringsbilletten, der indeholder indchekningsnummer, tidspunkt og lokalitet skal være opad."

Anvendelse af EasyPark eller lignende

Af Retten i Næstveds afgørelse (utrykt dom i BS 50-1­65/20­16) fremgår: 

"[...] sagsøgte har betalt via appen EasyPark, og der er betalt for parkeringsplads med kodenummer 3200, som er en parkeringsplads der tilhører Københavns kommune.

Idet sagsøgte ikke har betalt for parkering til S, som ifølge skiltningen ved parkeringspladsen er kreditor, men til Københavns kommune, er der ikke sket betaling med frigørende virkning, P-afgiften er derfor pålagt med rette.

Retten finder, at sagsøgte bærer risikoen for, at appen bruges korrekt, når sagsøgte vælger at benytte appen som betalingsmiddel."

Af Retten i Københavns afgørelse (utrykt dom i BS 30S-311­4/2016) fremgår:

"Den anførte kode "2025" på skiltet, der stod opstillet ind til området, hvor [sagsøgte] parkerede, findes ikke at have skabt en sådan tvivl, at kunne have berettiget en forventning om, at der kunne ske betaling ved anvendelse af EasyPark-appen med en kode, som var forskellig fra den, der angivet på skiltningen på området. [Sagsøgte] findes under disse omstændigheder nærmest til at bære risikoen for, at han ikke havde et gyldigt parkeringsbevis."

Handicapkort

Danske Handicaporganisationer udsteder handicapkortene til parkering.

Af Danske Handicaporganisationers hjemmeside fremgår:

"På private områder f.eks. ved indkøbscentre, eller på pladser hvor det er private firmaer, der står for kontrollen, skal man følge de regler, som de skilter med. I de fleste private områder betyder det normal betaling og samme tidsbegrænsning som alle andre."

Færdselslovens anvendelse på privat område

Af Højesterets afgørelse (U.20­15.2546H) fremgår:

"Uanset at færdselsloven som udgangspunkt finder anvendelse for færdsel på det private parkeringsområde, gælder reglerne i færdselslovens [...] kun for offentligretlig regulering af parkering, som håndhæves af politiet eller kommunalt ansatte parkeringskontrollører [...]. Reglerne gælder således ikke direkte for parkering på det private parkeringsområde, og der er heller ikke grundlag for at anvende reglerne analogt"

Indhentning af gæstetilladelse

Af Østre Landsrets afgørelse (U.20­14.1311Ø) fremgår:

"I mangel af anden angivelse på parkeringsskiltet må vilkåret om gæstekort forstås sådan, at det er muligt at parkere uden gæstekort i en kort periode, medens gæstekort hentes.

[Parkeringsselskabet] har ikke i den foretagne skiltning fastlagt det tidsrum, der kan anvendes til at hente gæstekort. Parkering uden gæstekort må herefter anses for berettiget i den tid, der af en almindeligt agtpågivende og mobil bilist med rimelighed kan anvendes til at hente gæstekort."